For få år siden råbte en samlet europæisk forsker elite vagt i gevær over det faldende fødselstal i Europa. Det blev kaldt en demografisk krise at antallet af nye europæere var stærkt faldende, mens antallet af ældre var forholdsvis stigende. EU-Kommissionen udgav den 17. marts 2005 grønbogen "Demografiske ændringer – behov for ny solidaritet mellem generationerne". Grønbogen fastslog at frem til 2030 vil EU mangle 20,8 millioner mennesker i den arbejdsdygtige alder. Samtidig vil Europa have 18 millioner færre børn og unge end i dag. Den forventede gennemsnitlige levealder ved 60 år er siden 1960 steget med fem år for kvinder og knap fire år for mænd. Antallet af mennesker over 80 år vil være steget med 180 procent i 2050. Spørgsmålet om hvordan man skulle løfte ’ældrebyrden’ i fremtiden var en politisk varm kartoffel i størstedelen af de europæiske lande. Det resulterede i en bred vifte af politiske tiltag, der skulle anspore europæerne til at få flere børn. Franskmændene fik en ny og bedre betalt forældreorlov og der blev sat fokus på familiepolitikker, der skulle fremme fødselstallet fra gennemsnitligt 1,5 barn pr. par frem mod de 2,1 barn, der er nødvendigt for at opretholde befolkningstallet.
En af posterne i VKO’s genopretningsplan er et loft over børnechecken på 30.000,- årligt. Det betyder i praksis at en helt almindelig børnefamilie vil opleve beskærelser allerede ved barn nr. 2. Hvor er det langsigtede fokus i VKO’s finanslovsforhandlinger. Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
Hvorfor er du holdt op med at blogge, netop som børnepolitik har behov for alle de stemmer den kan få?
SvarSlet